image

Weekendtur

En weekendtur til Skanør, rundt om Saltholm, med sejlads under Øresundsbroen, hvor vi kan opleve en kraftig strøm og store skibe. Det er en flot tur, og Skanør det rene sommerparadis med strand klitter, badehytter og ren svensk lilleput-idyl. Skanør er et eksempel på en af de hyggelige og spændende havne, vi kan nå på en weekendtur.

Den fælles weekendtur i 2011 er fastlagt til weekenden 20-21. august.

Vinden bestemmer, hvor turen går hen. En af de mange muligheder kunne være Kyrckbacka på Hven:

Turen er åben for alle, både sejlerskolens elever, førere samt private bådejere. Tilmeldingsfrist er 15. august så vi kan koordinere madindkøb mv. Prisen for turen er evt. lån af båd, havnepenge samt mad. Vi mødes lørdag d. 20. kl 9.30 i klubben.

Tilmeld dig på kalenderen. Husk at skrive evt. bådønsker og hvis du har ønske om hvem, du vil sejle i båd med, i "kommentarer". Skriv også om du er fører eller elev og skriv, om du sejler i egen båd/bådens navn.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til Inge Mathisen på 22 81 15 21.

På gensyn turudvalget/Inge

Powered by Sitecore.