 24-timer Sejlads
Der arrangeres 2 gange om året 24-timers sejlads i Øresund. I juni og september.
I 2010 foregår sejladserne den 5.-6. juni og den 4.-5. september.
Det er en sjov og spændende tur, hvor man "sejler igennem" fra kl. 15 lørdag til kl. 15 søndag. Formålet er at træne navigation, blandt andet i mørke. Det drejer sig om at sejle flest mulige sømil i løbet af døgnet.
Dvs det gælder om at læse vejrmeldingerne rigtigt og planlægge sejladsen, så man ikke kommer til at krydse for meget. Der er nogle regler, man skal følge. Det er på forhånd bestemt, hvilke sømærker og fyr der må bruges som punkter på ruten, og blandt andet at man max. må runde et mærke 2 gange. Der føres logbogsblad, som skal afleveres efter sejladsen. Dommerkomitéen finder herved frem til vinderne af sejladsen.
Læs Lis Hasholts beretning i januar bladet om hendes 24-timer sejlads i september 2009 i kuling. Trods 3 timer i Dragør Havn i det værste blæsevejr sejlede de 104 sømil i løbet af døgnet. Godt gået! Det var en af de mere sjældne 24-timer sejladser. Vejret er for det meste mere fredeligt.
Alle sejlere kan deltage. KvS'ere fx i klubbåd. Hver båd tilmelder sig direkte til 24-timers udvalget.
Hent invitation med tilmeldingsblanket nedenfor. På 24-timer udvalgets hjemmeside kan du hente sejladsbestemmelser, liste over punktdefinitioner og hvordan mærkerne skal rundes, distancetabel og oversigtskort.
Nyt:
I kan tilmelde jer elektronisk på 24-timer udvalgets hjemmeside - klik her
|