Kvindelig Sejlklub
image

Ladies Cup

KvS arrangerer hvert år kapsenladsen Ladies Cup i Øresund. Altid på mors dag, den 2. søndag i maj. Stævnet er åbent for alle sejlere med målebrev. Det er en sejlads på trekantbane med start og mål i Svanemøllebugten. Deltagerne kommer fra hele Øresundsområdet, også fra svenske havne. Mange har tradition for at bruge stævnet til få trimmet båden helt ind efter den nylige søsætning.

I Ladies Cup er der ofte mange præmier. Hovedpræmien er Ladies Cup-trofæet: en skibsklokke. Det er en vandrepokal, som kan vindes til evigt eje, når man har vundet den 3 gange. En anden fast præmie er Kvindelig Sejlklubs jubilæumspokal, som går til vinderen af det største løb. Det er oftest spækhuggerne, men f.eks. X-79 og Ballad har gjort dem rangen stridig.

KvS'ere kan deltage i kapsejladsen med egen båd eller sejle med et hold KvS’ere i en af klubbådene.

Opdateret  09-01-2010 /  af  admin