image

Ladies Cup 2010

Endnu en Ladies Cup i svag vind

Ladies Cup blev afviklet i god ro og orden - alt for meget ro i den svage vind. Men alle nåede den afkortede bane rundt og kom i mål. KvS siger "Stor tak til alle sejlerne" for jeres tålmodighed og kampgejst. Vi glæder os til at se jer allesammen igen næste år, hvor vi håber, vejrguderne vil være os venligere stemt med et varmt forår, så flere både bliver klar til kapsejlads. Vi har allerede skumle planer for, hvordan vi skal lokke mange flere sejlere ud og sejle Ladies Cup næste år. Vi glæder os, og det kan I også.

En stor tak selvfølgelig til vores sponsorer, som har bidraget med de mange flotte præmier.

Og en kæmpe tak til dommer Bjarne Hansen og til Lynette-folkene, der beredvilligt igen stillede op med dommerbåd og dorry.

Her er et par billeder fra det varme klubhus:

     
 Det tog tid at komme ind 
     
Men ikke for dorry'en

 De seje tøser i Farr40'en var
 de allerførste i mål


 

 

 Alle ventede pænt på
 regnefolkene

Martin Bach og besætning i
spækhugger nr. 72 fra
Sejlklubben Sundet løb med både
Ladies Cup og jubilæumspokalen

Kvindelig Sejlklub ønsker alle en rigtig dejlig og varm sommer med masser af sejlads og ikke mindst spændende kapsejladser.

Vel mødt til Ladies Cup næste år.

-------------------------------------------------------------------------------------------

Seje piger med hang til søde sager

Sådan er det nu engang – en er godt, flere er bedre. Hvis vi siger 12 piger, en sukkersød kombination og de danske farvandes mastodont – så har vi vist ikke sagt for meget.

Ladies Cup 2010 blev første stævne for den nye danske pigebesætning i Farr40; Team Maltesers.
Med en chokoladesponsor, fart og fight håber de friske piger på, at en ny tilgang og lyst til at lære, kan rykke lidt ved konkurrenterne i det mandsdominerede felt.

Som en af pigerne udtalte ved dagens præmieuddeling: - Der er ingen, som skal fortælle os, det ikke kan lade sig gøre – det bliver man nød til at prøve, for at vide.

Med en samlet 2. plads ved stævnet efter korrigeret tid i henhold til DH målereglen, er der noget, der vidner om, at pigerne måske har fat i noget.

De skal samlet hold til Big Boat Challenge i Kerteminde i slutningen af måneden, hvor de som ene pigebesætning skal kæmpe med i et felt af 50 mandebesætninger. 

”Vi glæder os” bliver der nikket genkendende til hele vejen rundt.

Pigerne i Farr40-båden er sponsoreret af www.maltesers.com

Der blev selvfølgelig en Ladies Cup præmie til Farr40 båden.

------------------------------------------------------------------------------------------

Kvindelig Sejlklubs distancekapsejlads i Øresund søndag den 9. maj 2010
for både i klasserne Dansk Handicap, standardbåde og entypebåde.

Ladies Cup stævnet er for sejlere af begge køn.

1. start kl. 9.30 ud for Tuborg Havn.

Der sejles efter de i kapsejladsreglerne definerede regler incl. Skandinavisk Sejlerforbunds og Dansk Sejlunions forskrifter, klasseregler for klassebåde samt bestemmelser, som fremgår af programmet.

Sejladsen afsluttes senest kl. 16.00 for alle starter.

Præmieuddeling: Umiddelbart efter sejladsen i Kvindelig Sejlklubs klubhus, Sundkrogskaj 19 (på 1. sal over Restaurant Ocean Club).

Program:
Program med startliste, statutter, banekort og sejladsbestemmelser kan downloades fra denne side i ugen op til sejladsen.
Endeligt program kan hentes i bureauet, som er åbent fra kl. 7.00 den 9. maj.

Bureauets adresse og telefon nr.:
Kvindelig Sejlklub, Sundkrogskaj 19, 2100 København Ø.
Telefon 26 90 29 38.

Præmier:
LADIES CUP udsættes i det største løb, det løb med flest startende både.
Dersom der starter lige mange (flest) både i to eller flere løb, regnes største løb som det af disse lige store løb, der har flest fuldførende både.
Er der herefter stadig lighed, findes største løb ved lodtrækning mellem disse løb med lige mange (flest) startende både.

Kvindelig Sejlklubs Jubilæumspokal udsættes til den hurtigste båd i spækhuggerløbet.

Der er i øvrigt præmie til hver 5. tilmeldte båd.

Præmier, som ikke afhentes ved præmieuddelingen, tilfalder Kvindelig Sejlklub.

Tilmelding:
Download tilmeldingsformularen, udfyld og send den pr. email til ladiescup@hotmail.com

Samtidig med tilmelding skal startgebyr, kr. 200,00, indbetales på konto 0274-4594068653 (Danske Bank, Nørreport afd.). Oplys bådens certifikat nr.

idste frist for rettidig tilmelding til ovennævnte emailadresse er
den 3. maj kl. 20.00.

Ved evt. tilmelding efter den 3. maj er startgebyret kr. 250,00. Deltagelse i sejladsen ved eftertilmelding er kun mulig, såfremt bådtype/klasse allerede forefindes.

Sponsorer Ladies Cup 2010

Tempo Baadeudstyr

 
 

Frellsen

 

John Mast

 

Triumph

 

Powered by Sitecore.