image

Ladies Cup 2011

Sidste nyt

Rettidig tilmelding var 1. maj kl. 20.00

Eftertilmelding modtages ikke senere end torsdag den 5. maj kl. 16.00 

Gå til tilmeldingssiden

Vi hjælper med en havneplads

Sejl din båd til Kalkbrænderihavnen lørdag, så du kan komme hurtigt ud til start søndag. Vi kan hjælpe med en havneplads. Kryds af i tilmeldingskuponen.
Se havnetakster her. Kalkbrænderihavnen er medlem af Frihavnsordningen.

Gastebørs

Mangler du gaster eller en gasteplads. Brug Debatforum på KvS hjemmeside - forsiden - Brug overskrifterne "Søger gaster til Ladies Cup" eller "Gasteplads til Ladies Cup søges".

Lånebåd

Når din båd ikke at komme i vandet ? Måske kan vi hjælpe med en lånebåd. Send en mail til ladiescup@hotmail.com mærket "Lånebåd".

Årets dommer

er Elsebeth Borch fra Sletten Bådeklub.

Festlig præmieuddeling

Der bliver jazz, sandwich-bar og moleøl, mens I venter på resultater og præmier søndag eftermiddag.

Sejlerfest lørdag aften

Sejlerfesten lørdag aften er aflyst gr. for få tilmeldinger.

------------------------------------------------------------------------------------------

Få din båd top-tunet på årets første kapsejlads i Øresund

Ladies Cup er en sjov og hurtig kapsejladsdag ud for Hellerup/Skovshoved. Det er en kort distancesejlads for alle sejlere m/k i alle kølbådtyper og -klasser. Eneste krav er, at båden har gyldigt mål, og skipper er medlem af en sejlklub under Dansk Sejlunion.

Ladies Cup i 40 år - Kvindelig Sejlklub sætter alle sejl til

Ladies Cup er et af de ældste kapsejladsstævner for alle kølbådtyper i Danmark. I år holder vi stævnet for 40. gang søndag den 8. maj, og det skal selvfølgelig fejres med fest og farver. Vi lover dog, at dommerbåden følger reglerne med hensyn til brug af flagene  

Vigtigt: Tilmeld dig senest den 1. maj.
Hovedsponsor North Sails sætter sejl på højkant

North Sails er hovedsponsor, og sejlmagerne udlover en flot præmie: et gennaker Code 1 sejl som lodtrækning blandt de både, der er tilmeldt senest 1. maj, og som fuldfører sejladsen. Hvis vinderen er en klassebåd, der ikke må føre Code 1-sejlet, kan præmien konverteres til en spiler eller et andet forsejl efter aftale med North Sails.

Se demo-video af gennaker Code 1 sejlet - klik på billedet:

Ladies Cup trofæet går til vinderen af det største løb

Få flest mulige af dine "klassekammerater" med. Vinderen af det største løb vinder også Ladies Cup trofæet. Se her

Husk at få fornyet dit målerbrev

Alle målerbreve skal fornyes efter DH2011. Dansk Sejlunion sender meddelelser ud sidst i marts. Sørg for, at dit målerbrev kommer i orden, så du kan være med i Ladies Cup 2011.

????

Har du spørgsmål om stævnet, send email til stævneledelsen på ladiescup@hotmail.com

Hovedsponsor Ladies Cup 2011
Sponsorer Ladies Cup 2011
 
 
 
 
 
 
 
 

HBJ Marine motorer