Tilmelding og sejladsbestemmelser
OBS! Ændring af sejladsbestemmelserne
Venligst bemærk følgende: (Er noteret på den officielle opslagstavle)
Ændring: Alle nævnte TACI L, M & H tider ændres til TACI GPH tid.
Dvs. ingen visning af vindstyrken på dommerbåden!
Sejladsbestemmelser, banekort og startliste
kan downloades neden for
Sejladsen er på 10-20 sømil med start og mål i Svanemøllebugten. Første varselssignal forventes kl. 9.25.
Regler for deltagelse i lodtrækning om sejl fra North Sails
North Sails udlover et gennaker Code 1 sejl i lodtrækning blandt de både, der er tilmeldt senest 1. maj, som fuldfører sejladsen, og som ikke er diskvalificeret.
Hvis vinderen er en båd, der ikke kan føre Code 1-sejlet, kan præmien konverteres til en spiler eller et andet forsejl efter aftale med North Sails. Præmien omfatter alene sejlet uden rulle og andet tilbehør.
Tilmeldingen til Ladies Cup skal ske i fuldt udfyldt skema vedhæftet i en email til ladiescup@hotmail.com. Emailen skal afsendes senest søndag den 1. maj kl. 20.00.
Samtidig med tilmeldingen skal indbetaling af startgebyret kr. 300,- ske til konto nr. 8113-5836621 med oplysning af bådens certifikat nr.
Bådens målerbrev skal være fornyet i henhold til DH2011 senest den 1. maj.
Lodtrækningen finder sted i forbindelse med præmieoverrækkelsen søndag den 8. maj i Kvindelig Sejlklubs klubhus.
Vinderen skal være til stede ved præmieuddelingen.
Kvindelig Sejlklubs egne klubbåde kan ikke deltage i lodtrækningen.
Se demo-video af North Sails Code 1 sejlet her
Sidste nyt
Vi hjælper med en havneplads
Sejl din båd til Kalkbrænderihavnen lørdag, så du kan komme hurtigt ud til start søndag. Vi kan hjælpe med en havneplads. Kryds af i tilmeldingskuponen.
Se havnetakster her. Kalkbrænderihavnen er medlem af Frihavnsordningen.
Gastebørs
Mangler du gaster eller en gasteplads. Brug Debatforum på KvS hjemmeside - forsiden - Brug overskrifterne "Søger gaster til Ladies Cup" eller "Gasteplads til Ladies Cup søges".
Lånebåd
Når din båd ikke at komme i vandet ? Måske kan vi hjælpe med en lånebåd. Send en mail til ladiescup@hotmail.com mærket "Lånebåd".
Årets dommer
er Elsebeth Borch fra Sletten Bådeklub.
Festlig præmieuddeling
Der bliver jazz, sandwich-bar og moleøl, mens I venter på resultater og præmier søndag eftermiddag.
Sejlerfest lørdag aften
Sejlerfesten lørdag aften er aflyst gr. for få tilmeldinger.
????
Har du spørgsmål om stævnet, send email til stævneledelsen på ladiescup@hotmail.com
-----------------------------------------------------------------------------
Rettidig tilmelding senest 1. maj.
Gebyr ved tilmeldinger modtaget senest 1. maj kl. 20.00: kr. 300.
Gebyr ved tilmeldinger 1.-5. maj: kr. 350.
OBS: Eftertilmeldinger modtages ikke efter torsdag den 5.maj kl. 16.00
Hent tilmeldingsblanketten neden for og send den vedhæftet i en email til ladiescup@hotmail.com. Samtidig skal du indbetale startgebyr og evt. betalinger for sejlermiddag m.m. til Ladies Cup bank konto.