Klubbådene
KvS's klubbåde indgår i sejlerskolen. Det er stærke både, som igennem årene har bevist deres robusthed. De har sejlet Danmarks og nogle af nabolandenes farvande tynde og deltaget i store kapsejladser, som fx Sjælland Rundt.
Førerbevis er nødvendigt
For at leje klubbådene og sejle med dem som ansvarlig fører kræves det, at du er aktivt medlem og har KvS førerbevis - altså har gennemgået KvS's sejleruddannelse - eller har førerbevis fra en af de klubber, vi samarbejder med i Svanemøllekredsen. Er du i tvivl, så kontakt skoleudvalget.
Som fører af klubbådene skal du kende og overholde "Reglement og sikkerhedspolitik for sejlads med klubbens både". Se det her
Accent 26 - Amfitrite
Accent 26 Amfitrite (DEN 343) er fra 1977. Det er en lille havkrydser. Den har 4-5 køjer, er rummelig og hyggelig, har en gps installeret, indenbords dieselmotor og er eftertragtet til længere ture, bl.a. af familier med børn. Den er 26 fod og har en dybgang på 1,60. Det er en udmærket kapsejladsbåd, er medlem af Dansk Accentklub og sejler som klassebåd i accentklassen.
KvS og accenten
Klubben faldt for den moderne lille havkrydser på bådudstillingen i Bella Center i 1977. Vi købte udstillingsbåden til en favorabel pris. Efter aftale med værftet blev det indbyggede toilet inden levering udskiftet med hylder og stuveplads foran skottet i styrbord side. Der var ikke tillid til, at vi med så mange forskellige brugere kunne holde et søtoilet funktionsdygtigt og problemfrit. I tidens løb er udtrykket "møbelbåd med indbagt motor" eller "vi sejler i møblerne" opstået i modsætning til de mere "skrabede" spækhuggere. Amfitrite er opkaldt efter havets dronning (havguden Poseidons kone i den græske mytologi).
Accenten blev tegnet i 1974 af svenskeren Peter Norlin og var fra begyndelsen en ren one-off båd tegnet med henblik på kapsejlads. Da båden kom i serieproduktion på Albin Marin værftet i Sverige, blev det i den nuværende form med overbygning og familievenlig indretning. Der sejler i dag hundredevis af Albin Accenter i Sverige, Norge, Danmark og Finland. Der blev i alt fremstillet cirka 650 både i årene fra 1976 til 1980. Læs mere på Accent-klubbens hjemmeside.
Spækhugger - Hajo
Spækhugger - Thalassa
Spækhuggerne Hajo (DEN 13) og Thalassa (DEN 113) er fra henholdsvis 1971 og 1973. De er enkelt indrettet om læ, men har 4 køjer og udrustning til tursejlads. De er livlige og sjove både at sejle og er eftertragtet af kapsejlerne. De har påmonteret hver en påhængsmotor. De er 24 fod og har en dybgang på 1,45. Klubbens spækhuggere er medlem af Dansk Spækhuggerklub og sejler som klassebåd i spækhuggerklassen.
KvS og spækhuggerne
Købet af to nye spækhuggere i 1971 og 1973 blev blandt andet muliggjort ved, at medlemmerne i flere år passede en tombola på den årlige bådudstilling og kunne indkassere 33-50% af indtjeningen. Medlemmerne brugte vinteren til at nørkle gevinsterne til tombolaen i form af bl.a. øloplukkere i tovværk, bælter, halstørklæder m.m. Hajo betyder "skib" på ungarnsk. Thalassa betyder "hav" på græsk.
Spækhuggeren er tegnet og bygges stadig af Peter Bruun på værftet i Espergærde. Der sejler mange hundrede spækhuggere rundt i Danmark og Sverige, og mange er eksporteret til andre lande, fx Tyskland. Det er en stor bådklasse med 369 både registreret i Dansk Spækhuggerklub. Som entypebåd laver klassen DM-mesterskaber hvert år. En stor gruppe spækhuggere er hjemmehørende i Øresund og særligt i Svanemølleområdet, hvilket gør det særligt attraktivt at sejle kapsejlads hos os. Spækhuggeren er produceret i en "racing-udgave" (Hajo) og "dinette-udgave" (Thalassa). Desuden er produceret en særlig family-udgave.
Spækhuggeren er en videreudvikling af den legendariske spidsgatter, som er blevet kaldt den danske nationale bådtype. En spidsgatter er som navnet antyder en båd, der også er spids agter – på engelsk hedder det ”double ender”. Da træbådenes æra var ved at rinde ud omkring 1960, kom der gang i nye glasfiberkonstruktioner. Spækhuggeren fik dog som en af de få ”historien med” fra træbådstiden. Konstruktøren Peter Bruun fra Espergærde, der var udlært hos Aage Walsted på Thurø, havde nemlig haft sin gang hos den kendte spidsgatterkonstruktør Aage Utzon i Hellebæk. Utzon havde i mange år tegnet hurtige spidsgattere, der meget ofte fik topplaceringer i kapsejladserne. Spækhuggerens skroglinier læner sig derfor tæt op ad Utzons legendariske 30 m2 ”Naval”-spidsgatter, der var en af de allerhurtigste. (Sakset fra KAS's hjemmeside).
Folkebåd - Pi
Folkebåden Pi (DEN 36) er fra 1999. Det er en særlig family-udgave. Den har skrog og rig som en almindelig folkebåd - dog rullefok, men har indenbords dieselmotor, og om læ har den 4 køjer, en særlig hyggelig indretning og aptering. Den har gps, ekkolod, vhf og en masse ekstra komfort og udstyr, fx kølebox og varme. Den er særligt eftertragtet til længere ture. Den er 25 fod og har en dybgang på 1,20. Usædvanligt for en folkebåd er den rigget med en lille spiler. Den er ikke målt til kapsejlads.
KvS og folkebåden
Klubben fik folkebåden i 2002 som en gave fra en mand, der ville påskønne vores arbejde med sejlerskolen. Han ønskede samtidig at støtte arbejdet med at tiltrække medlemmer til klubben ved at tilbyde en båd indrettet med mere moderne teknik, end vores andre både kan tilbyde. Folkebåden hed Pi, da vi fik den. Formentlig opkaldt efter bådbyggeren og hans kone, Per og Iben.
Da vi fik båden, var den rigget med rullestorsejl. Systemet fungerede ikke godt for mange forskellige brugere og slet ikke til skolesejlads. Derfor udskiftede vi i 2010 bom og storsejl til normalt system, der kan rebes 2 gange, hvilket er nødvendigt, da storsejlet ikke har folkebådens normale storskødebom og derfor ikke har mange trimmuligheder. Da KvS'erne gerne sejler med spiler, blev Pi rigget med en lille spiler inden leveringen. Båden havde et lille tørkloset, som efter vores ønske blev fjernet fra båden, da vi overtog den.
Pi er bygget som family-udgave af Per Brandt-Møller på hans værft i Jægerspris. Værftet har bygget hundrevis af folkebåde siden 1947. Per overtog værftet i 1980 efter faderen Oscar. Per har bygget adskillige family-udgaver og sejlede fra 1999 selv med familien i Pi, der også blev udlejet hver sommer til nogle tyskere, indtil båden blev købt til KvS i 2002.
Fælles for alle klubbådene
Klubben sørger for, at bådene bliver godt vedligeholdt. Når noget går i stykker, bliver det hurtigst muligt repareret eller udskiftet. Alle reparationer udover almindeligt vedligehold og småreparationer bliver lavet af værft og professionelle håndværkere. Alle sejl bliver gennemgået hvert år og nødvendige reparationer foretaget på sejlloft. Sejlgarderoben bliver løbende holdt ajour, så udslidte sejl bliver skiftet ud med nye. Spækhuggerne og accenten har hver to stel sejl, hvor det ene forbeholdes til kapsejlads.