Kvindelig Sejlklub

Efteruddannelse

Kurser og træningshold som kræver, at KvS-førerbeviset er opnået.

Op med spileren, hal hjem i det luv skøde, sæt i nedhalet og hal hjem i det læ skøde. Så står spileren, og nu rykker det! Tju hej, hvor det går. En skøn fornemmelse, når det bare "kører" med spileren. Men det store, vilde sejl skal styres godt, og der er mange forskellige snore, der skal hives, trækkes, sættes og slækkes i den rigtige rækkefølge.

Det kan du lære på vores efteruddannelseshold. Hvis du vil sejle kapsejlads, er det en nødvendighed, at du har lært at tumle spileren.

Du skal bare have førerbeviset, så kan du fortsætte med at sejle på vores træningshold. Foruden spilerkursus har vi kurser og træningshold i kapsejlads, sikker sejlads, trim, manøvrer og pædagogik.

Nogle af disse kurser skal du have gennemgået for at kunne blive instruktør på sejlerskolen.

Opdateret  13-12-2009 /  af  admin