Kvindelig Sejlklub
image

Her bor vi

Fine forhold i Kalkbrænderihavnen

Klubhuset er tegnet af arkitekt Kim Utzon og bygget af Københavns Havn. Her deler vi fine faciliteter med Sejlklubben København i klublokalet på 1. sal i huset. Vi driver Kalkbrænderihavnen med 250 havnepladser og landpladsen i Fiskerihavnen sammen med Sejlklubben København i vores fælles havneselskab: Havnelavet Sundkrogen.

KvS har vores eget private kontor i stueetagen som nabo til havnekontoret.
Vi har halvdelen af pavillon-skuret på forpladsen, som vi bruger til opbevaring af grej og sejl til skolebådene.

En havnefoged sørger for de daglige gøremål i havnen. Vi har 27 bådpladser, der lejes af klubbens medlemmer. Pladserne er fordelt på de 8 broer i havnen. 4 af de 27 pladser bruges af klubbens skolebåde, som ligger på bro 7.

Klubhuset ligger skråt overfor Paustians møbelhus.
Adressen er Sundkrogskaj 19, 2100 København Ø.

Opdateret  06-03-2010 /  af  admin