FORRETNINGSBETINGELSER FOR KvS KLUBMODUL

 

GENERELLE OPLYSNINGER

 

Klubbens juridiske navn: Kvindelig Sejlklub       

Selskabsform: Forening

CVR-nummer:  32 69 39 54

 

Kvindelig Sejlklub

Sundkrogskaj 19

2100 København Ø                            

 

E-mail adresse vedrørende betalinger til klubben, indmeldelse og udmeldelse: kasserer@kvindelig-sejlklub.dk

 

Officiel web-adresse: http://kvindelig-sejlklub.dk/ - Herfra klikkes ind til KvS Klubmodul.

 
 
BETALINGER TIL  Kvindelig Sejlklub
 

Du kan betale for følgende ydelser og produkter:

  

- Kontingent og indmeldelsesgebyr

 

- Et af produkterne i webshop

 

- Deltagelse i et arrangement

 

- Bådleje (fast og løbende bådleje)

 

- Sejlerskole og efteruddannelse

 

- Bådplads og ydelser i tilknytning hertil

 

- Diverse andre ydelser i forbindelse med dine medlemsaktiviteter
 
Betalingerne kan være faste, løbende betalinger, som opkræves automatisk på din Dankort-konto ved forfald.
Betalinger kan også være enkeltestående betalinger, som du selv aktivt foretager, når du køber en ydelse eller et produkt.
 
Betalinger til Kvindelig Sejlklub via KvS-klubmodul sker som forudbetaling.
 
De til enhver tid gældende priser og handelsbetingelser fremgår af prislisten på www.kvindelig-sejlklub.dk og KvS Klubmodul. 

  

 

BETALINGSKORT

 

På KvS Klubmodul kan du betale med følgende betalingsmidler:

 

Dankort

 

Visa/Dankort

 

eDankort

 

Vi bruger quickpay.dk som betalingsgateway til Dankort. Quickpay.dk er et professionelt firma, der håndterer betalingstransaktioner for mere end 8.000 kunder. Dine kortoplysninger gemmes ikke hos Kvindelig Sejlklub, men hos Quickpay.dk. Læs mere på deres hjemmeside.

Inden betalingskortets udløbsdato eller ved ændringer i kortdata fremsender Kvindelig Sejlklub påmindelse pr. mail herom, og du må herefter foretage en tilmelding med et nyt betalingskort. Når du har modtaget det nye Dankort, skal du logge ind i Kvindelig Sejlklubs Klubmodul. Klik på "Dine tilmeldinger", og klik her på "Ret Dankort info". Læg de nye oplysninger ind.
 

Ved spærring af dit betalingskort er du selv ansvarlig for at foretage en ny tilmelding med et nyt betalingskort. Dette gøres ligeledes på KvS Klubmodul, og som beskrevet ovenfor.

 

 

ØVRIGE VILKÅR

 

Det er en forudsætning for medlemskabet af Kvindelig Sejlklub, at du tilmelder dig betaling via Dankort eller andet betalingskort, som er godkendt af Kvindelig Sejlklub og Nets.

 

I forbindelse med din første betaling, accepterer du disse vilkår for betalinger til klubben og godkender, at Kvindelig Sejlklub fremover må trække pengene på din konto via dit betalingskort, indtil du melder dig ud af Kvindelig Sejlklub.       

 

Beløbet, du skal betale for medlemskabet af Kvindelig Sejlklub, samt andre løbende faste betalinger trækkes automatisk via din Dankort-konto.

 

Du vil senest 5 dage inden hver opkrævning af kontingent og andre opkrævninger modtage en email/sms, som fortæller dig hvor meget, der bliver trukket via dit betalingskort.

 

Kvittering for betaling sendes til din email.

 
 

FORBEHOLD

 

Kvindelig Sejlklub tager forbehold for tryk- og prisfejl.

 

Kvindelig Sejlklub er ikke ansvarlig for nedbrud af eller svigtende adgang til KvS Klubmodul, nedbrud i strømforsyning eller internetforbindelse, hærværk på systemet (både fysisk såvel som computervirus og hacking), misbrug af personoplysninger eller andre forhold og omstændigheder, som er uden for Kvindelig Sejlklubs kontrol.

 

 

Billeder fra KvS

Følg os på facebook